
Alexandra og Lennart Petersen
– Med hjerte og nærvær
Fælles værdier
For os begge er det helt centralt, at alle har ret til en værdig begravelse.
Vi møder mennesker med respekt, varme og forståelse – og vi gør vores bedste for at skabe ro og tryghed, når livet gør allermest ondt.

Vælg en værdig og tryg begravelse – med gennemsigtige priser og fleksible begravelser
Vores priser ses herunder
Eksempel på bisættelse – fra 13.200 kr.
• Hvid bæredygtig fyrretræskiste
• Biourne
• Kørsel
• Honorar
Eksempel på begravelse – fra 12.700 kr.
• Hvid bæredygtig fyrretræskiste
• Kørsel
• Honorar
Ingen tillæg: Ingen merpris for 2 mand, aften eller weekend.
Vi tilpasser altid løsningen efter ønsker og behov – og sørger for fuld klarhed over prisen hele vejen.


Alexandra Brandi Petersen, eksamineret bedemand
Efter mere end 20 år i autobranchen valgte jeg at skifte retning og følge min mavefornemmelse – fra værkfører til bedemand. For mig er det vigtigt, at pårørende føler sig trygge gennem hele forløbet. Jeg møder mennesker dér, hvor de er, og forsøger altid at sætte mig ind i den sorg, der følger, når man mister en, man har kær.
Jeg har selv prøvet at stå i den situation, hvor man ringer til en bedemand og ikke ved, hvad der nu skal ske – derfor ved jeg, hvor vigtigt det er med ro, empati og tydelighed.
Jeg elsker mit arbejde og ser det som en ære at hjælpe mennesker i en sårbar tid. Jeg går op i mit fag med både omsorg og faglig stolthed – og ja, jeg er nok lidt nørdet, når det gælder mit håndværk.

Lennart Petersen, bedemand
Jeg er født og opvokset i Løgumkloster, hvor vi også bor og driver vores forretning. Jeg tror på, at det betyder noget at være lokalt forankret – at kende egnens traditioner og det lokale fællesskab.
For mig handler arbejdet som bedemand om respekt, ordentlighed og nærvær. Når jeg ser taknemligheden i pårørendes øjne, ved jeg, at jeg har gjort en lille forskel for mennesker i en svær tid. Det er det, der driver mig hver eneste dag.
Udtalelser fra tidligere kunder
Elisabeth, 10. apr. 2025
Vi er meget tilfreds med alt…
Vi er meget tilfreds med alt begravelsesservice hos Brandi Begravelse, de har besvaret alle vores spørgsmål 🙂 vi har fået vores far bisat som hans sidste vilje var beskrevet. Dette er takke være Alexandra, som skabte rammer for denne fine ceremoni der blev afholdt. Vi vil klart anbefale Brandi Begravelse.
Gitte, 25. marts 2025
Anbefaler…
Jeg kan klart anbefale at bruge Brandi Begravelse. Brugte hende til min svigermors begravelse, hun var en meget god støtte for hele familien og lyttede til hvad vi ønskede til begravelsen. Udsyngningen og alt foregik som familien ønskede det til tak for Brandi Begravelse. <3
Lorens Schmidt, 18. december 2025
Anbefaler…
Kan kun anbefale Brandi´s begravelse, simpelhen så professionel og hjælpsomme og har fuldstændig styr på alt, og priserne er langt under andre begravelses forretninger…..